Marianne Prip Olsen

Marianne Prip Olsen er alt-mulig-skribent. Hun oversætter fra engelsk til dansk, skriver livserindringer og pusler med at skrive fiktion. Det er foreløbig blevet til en ungdomsroman, og der er en børnebog på vej.
 
Se mere om oversættelse på www.proz.com/profile/1540783.dk. Se mere om livserindringer på www.livsfortaellinger.dk.
 

Havhestens Hemmelighed:

Marianne Prip Olsen

Er du ung, og har en fra din familie en depression eller en psykisk sygdom? Synes du, det er svært? Så skal du måske læse bogen om Thea, som løser tingene på sin helt egen måde.
 
Thea er fjorten år, hendes mor er deprimeret, og Thea er meget ked af det. I sommerferien tager Thea, hendes bror og hendes venner på besøg hos Theas farmor, Elsa Maria, på Færøerne. Men farmor er ikke sig selv, hendes elskede hund er forsvundet, og børnene opdager snart, at der foregår uhyggelige ting dybt inde i fjeldet. Da Elsa Maria forsvinder, indser børnene, at det hele afhænger af dem.
 
Bogen kan også læses af voksne, som gerne vil vide mere om, hvordan børn og unge med psykisk syge familiemedlemmer kan have det.
 
 Bogen kan købes via hjemmesiden www.livsfortaellinger.dk. Den fås også på biblioteket og i boghandelen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.