Fængslet var bygget til hende

Endnu engang flyver jeg ind gennem det lille vindue i taget. Kun i skikkelse af en flagermus kan jeg komme ind i tårnet og kun, fordi jeg er inviteret. Sengen står midt i rummet. Stoffet fra den hvide kjole hænger ud over kanten i bløde lag og ender på gulvet. Hun ligger krøllet sammen i fosterstilling med tæppet over sig. Hendes bryst bevæger sig tungt op og ned. Hun sover tungt.

Jeg skifter skikkelse, næsten uden at lægge mærke til det. Min hånd stryger hendes kind. Hvor længe har jeg holdt hende fanget her? Tårnet er bygget til hende, men trækonstruktionen bærer spor af ælde, og taget bør skiftes. Det er begyndt at regne ind. Mine fingre stryger den bløde følsomme hud ved hendes ene øje. Det tager tid for hende at vågne. De grønne øjne møder mine med genkendelse. Det mørke hår falder blødt ned over hendes skuldre, da hun sætter sig op.

Jeg holder glasset, mens hun drikker. Hun kan godt holde det selv, men det har altid været sådan imellem os. Med en negl så skarp som en kniv, skærer jeg hul på huden. Blodet pibler frem. Hun læner sig frem og lukker sin mund om såret. Hendes mund suger hver eneste dråbe op. Blodet gør hende und og holder hende fastlåst i tiden. I flere år, end jeg har tal på, har det været sådan. Når solen går ned, og mørket giver mig min frihed, forvandler jeg mig til en flagermus og sørger for hende. Hun er Kamikaze, min guddommelige vind.

Jeg er en dræber. Jeg dræber flere gange om natten. Uden at blinke leger jeg med mit offer, som en kat leger med en mus, mens den stadig lever. Der er ingen dårlig samvittighed, ingen eftertænksomhed eller undren over min grusomhed. Deres skrig gør kun jagten mere intens. Kun hun skiller sig ud, og har gjort det, siden den dag jeg tog hende.

Jeg var ny. Mit første bytte lå på staldgulvet. En fordrukken staldkarl. Hestene var urolige og vrinskede. Et par bare fødder kom ind i mit synsfelt, og jeg så op. En sølvfarvet kimono var trukket udover den hvide natkjole. Vinden for i et kort øjeblik hidsigt gennem den åbne stalddør. Hendes hår flagrede. Jeg glemte mit bytte, lod ham ligge på staldgulvet i sit eget blod. De grønne øjne fulgte den mindste af mine bevægelser, da jeg gik rundt om hende. Der var ikke et strejf af frygt, kun et ungt sinds undren. Lyden af stemmer brød min fortryllelse. let som tåge gled jeg gennem natten, og lod hende stå alene tilbage.

De anklagede hende for forbrydelsen. En heks. Byens præst førte an i anklagerne. Dengang havde præsternes ord magt, ikke som i dag, hvor det er tomme ord, undtagen for dem, som virkelig tror. Det var den nat, jeg gik i gang med at bygge fængslet.

Cellen, de smed hende i, var beskidt. Hun blev tynd, mens de opbevarede hende der. Den omrejsende domstol kom forbi nogle uger senere og dommen blev; skyldig. Det var den nat, jeg hentede hende. For svag til at stå op, lå hun på gulvet. Den hvide natkjole var nu grå og stank af urin, blod og afføring. Jeg bar hende. Døre har aldrig været en hindring, og fængsler kræver ikke invitationer. Vagternes blod farvede de grå sten i en festlig rød.

Mit blod gav hende kræfter. Jeg svøbte min kappe om hende og antog ulvens skikkelse. Hun krøb ugenert op på mig. Hendes sind måtte være skadet. Hverken min ændring af skikkelse, drabene eller blodet så ud til at genere hende. Jeg bar hende gennem skoven og stoppede først ved den store sø. Et bad var nødvendigt. Hun protesterede ikke, da jeg bar hende ned i vandet, fjernede natkjolen og begyndte at vaske hende med det kolde vand. Hun var smuk som en nymfe. De grønne øjne var som nyudsprunget bøgeblade, ramt af sollyset.

Det næste stop var tårnet. Hun kravlede ned og kærtegnede min pels, som om jeg var en venlig hund. Jeg skiftede tilbage til den menneskelige illusion. Hun kravlede op på min ryg og lukkede sine arme om min hals. Det var let at kravle op ad muren. Jeg havde med vilje undladt at lægge tagstenen på plads. Hun behøvede en større indgang end jeg. Mine ben ramte stengulvet, og hun slap taget om min hals. Jeg greb den hvide kjole, som jeg havde købt i byen og gav hende den på. Den anden havde jeg ladet ligge i skovsøen. De overtroiske landsbyfolk ville se det som et bevis på, at djævlen havde hentet sit barn. Den antagelse var måske ikke helt forkert. Der var ingen generthed, da jeg løftede hende op og lagde hende på sengen. Det quiltede tæppe var tung og ville holde hende varm. Øjenlågene gled i, og vejrtrækningen blev tung. Jeg fløj op, ændrede skikkelse i luften og lagde tagstenen på plads. Der var ingen flugtmulighed, men næste gang ville jeg behøve en invitation fra hende.

En del af mig havde frygtet, at hun ville holde mig ude. En anden del af mig frygtede, at hun var for skadet til at forstå, hvad hun var nødt til at gøre. I flagermusskikkelse landede jeg på taget ved det lille vindue. Jeg skreg det lydløse skrig, men lyden nåede hende. Gennem vinduet så jeg hende løfte hænderne op i en bydende bevægelse. Enhver forhindring forsvandt, da hendes tavse invitation bød mig indenfor. Jeg landede i de åbne hænder, før jeg skiftede til den menneskelige illusion.

Hun havde ikke selv fundet toilettet, så der stank af urin fra en pøl i hjørnet. Jeg skubbede hende ud på toilettet. Et hul i jorden, hvor der løb en bæk under. Herefter viste jeg hende brønden og trak spanden med vand op. Jeg hældte vandet over i et glas og rakte det til hende. Hun kom langsomt nærmere med hænderne på ryggen, lænede sig frem og drak af glasset. Vandet løb ned ad hendes mundvig og hage, da jeg tippede det lidt for meget. Hun tørrede det ikke væk. Jeg smed resten af vandet henover pølen af urin. Det reducerede lugten og ville sikkert tørre af sig selv.

Den nat drak hun mit blod for anden gang. Det var vores historie. Siden dengang havde hun været min. En velvillig fange i det fængsel, som var bygget til hende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s