Dan Fiirni

Forfatteren, der er født dansker, kan man vel nærmest kalde en multietnisk én af slagsen. Han er født på Vesterbro i København i “Barndommens gade” – Hedebygade – og voksede op i et fattigt barndomshjem præget af to jyske forældre. Faderen var fra Lemvig og moderen fra Elling i Vendsyssel. Blev senere soldat på Bornholm og bor i dag på Fyn.

Men kort før 2. Verdenskrig flyttede den lille familie til “Løvens hule”, i centrum af København, Store Kongensgade nr. 15, der hvor “Baron Boltens Gård” ligger i dag. Her oplevede forfatteren de tyske flyvemaskiner over København den 9. april 1940 fra forældrenes grønmalede, afskallede dobbelte jernseng og et åbent vindue. 

I mellemtiden var en lillebror kommet til. Så nok én og så nok én – drengen endte med at blive den ældste af syv søskende, der alle blev mønsterbrydere. Den lille forfatterspire var et uroligt og aggressivt barn, der nok selv skulle bestemme. Men forældrene opdrog ungerne under devisen: “Frihed under ansvar.” Faderen var under krigen medlem af en af P-grupperne.

Forfatterspiren viste sig med et usædvanligt talent i skolen. Senere blev han udlært i “Søforsikring”, men det kræver en bog helt for sig selv. Efter læretiden blev han sergent i den danske hær, hvor han dels lærte at slå folk ihjel og dels at lave skipperlabskovs til 600 mand under kanonild.

Ind i mellem nåede han at blive udøvende jazzmusiker med eget bigband.  Andre interesser er historie, astrofysik og politik. Han læste til civiløkonom på Handelshøjskolen i København og lidt senere til jurist på Københavns Universitet.

Efter et spændende erhvervsforløb hos nogle af de markante skikkelser i dansk erhvervsliv så senere selvstændig virksomhedskonsulent med kriseledelse og virksomhedsudvikling som sagområder.

Er nu lidt ældre og mere erfaren. Men dansker med DK. “D” for Danmark, “K” for Kjøbenhavner.

”Verdenen – set sådan lidt fra oven”, der er hans debutbog udkom august 2012. Den er første led i entrilogi, ”De dræbtes land” og ”Verdenen set gennem et katteøje”. Desuden er en halvbiografisk bog på vej: ”Livet i en træsko”.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s